RSS
 

Rideruten i Nordvendsyssel

Rideruten i Nordvendsyssel er Danmarks længste riderute med en længde på 200 kilometer. Ruten går fra Hjørring til Frederikshavn, Hirtshals og Skagen. Rid igennem igennem skoven, det åbne landskab, i klitterne, og på stranden. Overnat langs ruten, eller hvil dig ved en rasteplads. Nyd turen igennem Nordjyllands specielle landskab.

Den 26. november 2013 blev rideruten indviet. Se mere under nyheder.

Efter 18 års hårdt arbejde er Danmarks længste riderute endelig færdig, og dermed kan man ride en over 200 km lang rundtur fra Hjørring til Hirtshals og Skagen, videre til Frederikshavn og tilbage igen tværs gennem Vendsyssel forbi Sindal. Undervejs rider man igennem et fantastisk varieret landskab med klitter, heder og moser, langs kysterne og igennem det bakkede landskab med marker og skove i hjertet af Vendsyssel.

Flere steder i nærheden af ruten er det også muligt at bestille guidede rideture, eller leje en hest.

På Rideruten i Nordvendsyssel kan du være heldig at komme tæt på de vilde dyr. Flere strækninger går igennem klitplantager, hvor man kan være heldig at se rådyr og endda kronhjorte. Dyrene er normalt ikke så bange for mennesker når de sidder på heste, fordi de kun opfatter hesten.

Omkring 200 lodsejere har sagt ja til at riderute går over deres arealer. Udvis derfor god rideskik og hils på alle du møder på din vej gennem landskabet. Rid kun på de markerede ridestier, med mindre du har en aftale med lodsejeren. Gør ikke holdt nær bygninger, tag affald med og fjern hestepærer fra områder hvor folk færdes eller bor.

 

 

Sitemap A-Å
 

Er du også vil med natur?

www.naturmødet.dk

Klik på kortet for at åbne i nyt vindue

Rideruten i Nordvendsyssel 2013

Find digitale kort her

www.friluftsguiden.dk
Fra indvielsen af en delstrækning af Rideruten i Nordvendsyssel

Rid igennem skoven

Fra Maja Røer, ved Skallerup Indlandsklitter

Nyd naturen

Frederikshavn Kommune

nyt forsøg logo

Hjørring Kommune

Logo Hjørring Kommune

Naturstyrelsen, Vendsyssel

Naturstyrelsen, Vendyssel